Nadia Zhuk - Styrken ved at tale for sig selv og støtte fra ligesindede

Nadia Zhuk er en selvlært full stack-softwareingeniør, hvis mission er at hjælpe folk uden teknisk baggrund med at lære at kode og opbygge succesfulde karrierer inden for teknologi. Som barn var hun næsten skræmt af teknologi, men i midten af tyverne førte et karriereskifte hende til at omfavne softwareteknologi. I den seneste #WomenWhoMaster-serie fortæller Nadia, hvordan hun lærte at tro på sig selv, vigtigheden af at have en støttekreds og hendes håb for fremtiden for teknologibranchen.

Sp: Kan du fortælle os om dit job, og hvordan en typisk arbejdsdag ser ud?

Jeg er full stack-produktingeniør hos Intercom. Jeg fokuserer primært på at bygge og forbedre chatbots og andre former for automatisering. Jeg bruger min arbejdsdag på at skabe nye funktioner, optimere eksisterende koder eller arbejde på produktsundhed.

Sp: Kan du fortælle os om din barndom, og hvordan du kom ind i teknologibranchen?

Min historie er ret anderledes end mange mennesker, der arbejder i STEM. Jeg voksede op i 1990'erne i Belarus efter Sovjetunionens fald. Det var en svær tid for både mit land og min familie. Vi havde først råd til vores første computer, da jeg var 15 – det var i 2006. Da jeg voksede op, havde jeg ingen tilknytning til teknologi og havde ikke rigtig nogen interesse i det. Jeg har altid været mere tiltrukket af humaniora: læsning, skrivning og fremmedsprog. Disse interesser førte til, at jeg blev redaktør og journalist på et uafhængigt nyhedsmagasin. 

Da jeg var 25, lukkede vi bladet ned, og jeg måtte finde ud af, hvad jeg så skulle gøre. Jeg vidste, at jeg ville flytte fra Belarus til Polen, og jeg vidste også, at jeg manglede de færdigheder, jeg havde brug for, for at få succes fremover. Efter at have undersøgt det nærmere blev det klart for mig, at jeg havde brug for tekniske færdigheder for at kunne arbejde i et nyt land. Jeg var dog stadig næsten skræmt af teknologi. Jeg følte, at der var en gruppe mennesker, der kunne kode, og en gruppe mennesker, der var bedre til humaniora. Jeg følte, at jeg var i den anden gruppe.

Sp: Var det dengang, du begyndte at lære dig selv tekniske færdigheder?

Ja. Jeg begyndte at lære det lidt efter lidt. Først lærte jeg Excel, derefter Photoshop og derefter kom så andre programmer. Så tog jeg springet til kodning. Jeg tog ikke på universitetet eller en boot camp for at lære. Det var kun mig og min computer.

Det var noget af en udfordring. Jeg var nødt til at finde bøger og materiale online og derefter se, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Sp: Hvilket råd ville du give til andre kvinder i STEM-karrierer?

Nogle af mine foretrukne karriereråd kommer fra bogen "Nice Girls Don't Get The Corner Office". Det er en bog om de fejl, kvinder begår ubevidst, og som saboterer deres karriere. En af disse fejl er ikke at markere dig og gøre opmærksom på dine kvalifikationer under lønforhandlinger eller når du beder om en forfremmelse. Dette kan være en udfordring for kvinder, der er blevet opdraget til at behage alle, og som er bange for at blive opfattet som "besværlige". Men det er så vigtigt at lære at markere sig og kæmpe for det, der er dit!

Sp: Havde du en mentor, en bestemt person under dette karriereskift, som virkelig hjalp og vejledte dig?

Da jeg først startede inden for teknikbranchen, havde jeg ikke en branchementor, og det er en ting, jeg er ked af. Heldigvis blev jeg præsenteret for en meget erfaren mentor midtvejs i min karriere. Selvom jeg kun havde én session med hende, gav hun mig så meget vejledning og hjalp mig med at finde vej i teknologiens verden. En mentorordning kan være utroligt effektiv, og nogle gange er én session alt, hvad du behøver for at finde svar på dine spørgsmål.

I dag vejleder jeg andre mennesker, der er startet op med at lære at kode, og man kan ikke overvurdere vigtigheden af mentorskab og ekstern støtte. Den første ting, jeg anbefaler nybegyndere inden for kodning, er at opbygge en støttekreds. Det kan være i form af en studiegruppe i det virkelige liv eller online, som #100DaysofCode. At have en støttekreds vil hjælpe dig med at forblive motiveret, når det bliver svært, og senere vil det hjælpe dig med at navigere i komplekse karrieresituationer, som at forlade en giftig arbejdsplads eller bede om en forfremmelse.

Sp: En af måderne, du hjælper folk, der er startet op med at lære at kode, er ved at dele dine erfaringer, som i din bog Crossing the Rubycon. Hvad kan en kvinde lære af bogen?

Bogen er både min personlige historie og en trinvis vejledning til, hvordan du lærer at kode, hvis du ikke har tekniske færdigheder. Jeg kom først i tanke om at skrive den, da jeg undersøgte, hvilke ressourcer der fandtes til folk, der skulle lære at programmere. Jeg indså, at der ikke var meget, som var skabt personer uden tekniske kvalifikationer. Det så ud til, at de fleste indholdsskabere havde en teknisk baggrund af en eller anden art, før de blev programmører, og jeg så aldrig mig selv i disse historier. 

Bogen er beregnet til folk som mig – folk uden nogen teknisk baggrund, der ønsker at lære at kode og opbygge en karriere inden for teknologibranchen. Det er meningen, at det skal være deres personlige karrierecoach. Materiale, som de kan bruge, når de mister tilliden til sig selv eller føler, at de ikke kan komme videre. Bogen indeholder en trinvis vejledning til, hvordan du får tekniske færdigheder, hvordan du får dit første kodningsjob, og derefter hvordan du opbygger en succesfuld karriere som programmør.

Sp: Forestil dig et øjeblik, at dit oldebarn valgte samme karriere som dig. Hun afslutter college i år 2100. Hvordan vil du gerne have, at hendes fremtid skal se ud?

Jeg vil gerne have, at hun, ligesom alle andre, føler sig styrket og husker, at hun kan gøre, hvad hun vil. Jeg håber, at der er færre begrænsninger og stopklodser, både internt og eksternt. Men vigtigst af alt, når vi kommer dertil håber jeg, at vi ikke behøver at tale om kvinder eller mænd i teknologibranchen, fordi den slags problemer, vi diskuterer lige nu, ikke længere eksisterer.