Kate Kirwin – Grundlægger af SheCodes – Community for Females

GÅ VIDERE TIL HOVEDINDHOLD
Pangea temporary hotfixes here

Da Kate Kirwin var 20 år gammel, begyndte hun at lære sig selv at kode. Men på egen hånd gik hendes fremskridt hurtigt i stå. De kodegrupper, der eksisterede, var domineret af mænd, og Kate følte, at hun ikke kunne være sit sande jeg og var nødt til at agere anderledes blandt dem. Så hun startede sit eget fællesskab i Australien ved navn She Codes, for at lære kvinder tekniske færdigheder, skabe forbindelser til karriereveje og give et kvindecentreret læringsmiljø. Kates historie er det nyeste tema i Logitech MX #WomenWhoMaster-serien. Her fortæller hun om kampen for at finde fællesskabet, hendes vilje til at føre friske ideer ud i livet, og hvordan hun håber at efterlade verden et bedre sted, end hun fandt den.

Sp: Var du interesseret i at forfølge en karriere inden for STEM, fra du var ung?

Da jeg var yngre, overvejede jeg ikke en STEM-karriere, fordi det ikke var noget, folk talte med mig om. Der var stadig en ide om, at det at være en snakkesalig, sprudlende, sjov person og at være i tech-branchen ikke var kompatible – selvom jeg ved nu, at de absolut er det. Så tidligt i min karriere ville jeg lave kreative ting. At se noget vokse frem fra ingenting er det, der til dels tiltrak mig til planlægning af arrangementer.   

Mens jeg ledte arrangementer på Spacecubed, et co-working-sted i Perth, Australien, blev jeg virkelig nysgerrig efter, hvad folk i fællesskabet lavede. Mange medlemmer drev deres egen virksomhed, lavede apps og websteder. Selvom jeg ikke havde nogen baggrund inden for teknologi, så jeg, at jeg kunne bruge kodning til at skabe noget friskt.

"Jeg ønsker et fællesskab, hvor alle kan bestemme, hvad de vil gøre uden stereotyper og stigmatisering knyttet til deres karriere. En af mine elever fik endda at vide, at hun var for sjov til at studere naturvidenskab. Hvad har det at være sjov med noget at gøre?"

Sp: Hvad inspirerede din passion til at starte programmet She Codes and tale for kvinder i STEM?

Efter jeg begyndte at lære mere om teknologibranchen, prøvede jeg at lære mig selv at kode. Meget hurtigt fandt jeg ud af, at uden et fællesskab var det svært at finde ud af, hvad det næste skridt var, og hvordan man beder om hjælp. Jeg forsøgte at finde et fællesskab, hvor jeg kunne lære, men på den rejse følte jeg, at jeg ikke kunne være mig selv. 

En gang var jeg til et møde hos Spacecubed. Dette arrangement var på mit kontor, et sted, hvor jeg var meget komfortabel. Mødet var startet, da jeg nåede frem. Jeg var iført en lys grøn kjole og høje hæle. Gulvet, som vi har i det rum, er beton, så det er ret højlydt at gå på i høje hæle. Alle i rummet var mænd, og næsten alle var iført sort, hvidt eller gråt. Så da jeg gik ind iført skriggrønt og højlydte sko, stoppede hele lokalet og så på mig. Jeg følte mig så utilpas. At føle sådan i et sted, hvor jeg normalt følte mig godt tilpas, fik det mig til at tænke på, hvordan andre mennesker må have det. Så jeg besluttede at løse det problem, jeg havde og som jeg var sikker på, at andre kvinder også havde.

Sp: Hvilke typer programmer og workshops tilbyder She Codes?

Vi har tre forskellige slags programmer. Vi har en en-dags workshop, et en-uges program og et seks måneders deltidsprogram. Endagsworkshoppen er en gratis online vejledning i ens eget tempo. I de længere programmer dækker vi flere færdigheder såsom datalogi, JavaScript, Python, HTML, CSS samt backend- og frontend-kodning.

Kate Kirwin leder en workshop

Sp: Hvilke roller spiller mentorer hos She Codes?

Vores mentorer er fantastiske. De er fra hele Australien. En ting, de gør, er at besvare spørgsmål på Slack. Sidste år havde nogle af pigerne i Brisbane virkelig skabt en forbindelse til en af vores mentorer, Ben. De blev ved med at sige ting som: "Åh, vi er besatte af Ben fra Perth, fordi han svarer på alle vores spørgsmål." De talte om ham, som om de havde mødt ham, og han er 4.000 kilometer væk!

En vigtig del af, hvordan vi gør tingene, er at have en blanding af mandlige og kvindelige mentorer i vores lærerteam. Det er en realitet, at når eleverne forlader vores fællesskab, vil de fleste af de mennesker, de vil arbejde med, være mænd, så det er vigtigt for eleverne at forstå, hvordan man arbejder med dem. Vores mandlige mentorer lærer også at arbejde med kvinder, så det fikser også branchen indefra.

Sp: Hvilke råd har du til kvinder, der er nye inden for kodning eller teknologi og måske føler sig modløse?

Bare fordi du ikke har kunne lide én ting, betyder det ikke, at du ikke kan lide alt. At finde din niche handler om at prøve en masse forskellige typer færdigheder. En af vores mentorer, Michelle, kan lide at sige: "Bare fordi du ikke kan lide et kodesprog, eller du ikke er god til det, betyder det ikke, at du ikke er god til at kode." Det betyder bare, at du ikke har fundet det rigtige sprog." Hun et godt eksempel på dette. Hun startede sin karriere med ét sprog, og hun hadede det. Nu koder hun kun i Python, og hun siger: "Jeg elsker Python. Det er bare mig, det er her, jeg kan hænge ud."

Sp: Hvad er de bedste STEM-færdigheder, næste generation bør lære?

At undervise i det rigtige tankesæt og hvordan man lærer er vigtigere end at undervise i specifikke færdigheder. Karrierer og teknologi ændrer sig så hurtigt, at de fleste af fremtidens job ikke eksisterer endnu.

"Bare at fokusere på færdigheder er at kæmpe en håbløs kamp. At lære folk, hvordan man lærer, aflærer og genlærer, er fremtiden."

Sp: Forestil dig et øjeblik, at dit oldebarn valgte den samme karriere som dig, hun dimitterer i år 2100. Hvordan vil du gerne have, at hendes fremtid skal se ud?

Min ambition er, at mit job ikke skal eksistere. Jeg ønsker, at det skal være et samfund, hvor vi ikke har alle disse barrierer for kvinder; og hvor vi har forskellighed. Jeg har også hørt kvinder blive fortalt, at en tech-karriere ikke er en sikker karrierevej for kvinder, eller de er ikke nørdede nok. At leve i et samfund, hvor vi ikke har alle problemerne med at skulle være en bestemt type person eller være et vist niveau af intelligens for at være i tech-branchen, er det, jeg håber mest på.

Portræt af Kate Kirwin

Få kontakt med Kate på LinkedIn og Instagram , eller få mere at vide om hendes arbejde hos She Codes.

Women Who Master sætter fokus på kvinder, der har ydet enestående bidrag til STEM-områder. Målet med serien er at fejre disse bidrag, inspirere fremtidige ledere og hjælpe med at lukke kønskløften i teknologibranchen.

Foto: Kate Kirwin

#WOMENWHOMASTER

MØD PERSONER, DER ER PÅ FORKANT MED STEM-FAGENE (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik)

Kavya Krishna

Da Kavya Krishna voksede op, var der kun få kvinder i det indiske samfund på landet, der havde opnået økonomisk uafhængighed. De manglede adgang til information og muligheder for at blive uafhængige af andre. Nu giver hun piger fra fattige og udsatte samfund over hele verden digitale kompetencer.

Yuko Nagakura

Som teenager bemærkede Yuko Nagakura, hvor udbredt uligheden mellem kønnene var, hvor hun boede og i teknologiverdenen. Så hun lancerede to onlinegrupper for at hjælpe flere piger med at nedbryde stereotyper og opbygge kodefærdigheder.

Nelly Cheboi

Som førsteårsstuderende på universitetet ønskede Nelly Cheboi at udvikle en løsning til at bekæmpe fattigdom i sit hjemland Kenya. Så hun startede en skole og senere en nonprofitorganisation, der underviser i effektivitet, fejlfinding og internetfærdigheder.
MX x Women Who Master-logo

Women Who Master

Logitech MX er forpligtet til at sætte fokus på og støtte virkningsfulde initiativer og individer, der forstyrrer branchen over hele verden, for at inspirere piger og kvinder til at forfølge en karriere eller fortsætte med at trives inden for STEM.
Med #WomenWhoMaster-kampagnen ønsker vi at starte en brancheomspændende bevægelse, der adresserer kønsdiskrimination og ulige adgang til muligheder inden for teknologi og it, én gang for alle.

Indkøbsvogn

Din indkøbsvogn er nu tom. Begynd at handle nu