Kavya Krishna – Grundlægger af Society of Women Coders

Da Kavya Krishna voksede op, var der kun få kvinder i det indiske samfund på landet, der havde opnået økonomisk uafhængighed. De manglede adgang til den nødvendige information og de muligheder, der kunne hjælpe dem med at blive uafhængige. Kavya overvandt disse udfordringer og skabte sig en karriere inden for teknologi. Hun er blevet en dygtig programmør og datatekniker, og nu bruger hun sin viden til at give andre piger fra fattige og udsatte samfund rundt om i verden digitale kompetencer. Kavya er det nyeste tema i Logitech MX #WomenWhoMaster-serien. Hun fortæller om, hvordan teknologi kan være et middel til at give kvinder økonomisk frihed, hvad der inspirerer hende til at hjælpe andre, og hvilke fremtidshåb hun har for piger i teknologisektoren.

Hvornår begyndte du at interessere dig for STEM?

Jeg voksede op i en by i Rajasthan-provinsen i det nordvestlige Indien. Min by er ret konservativ, og der er ikke så mange muligheder, især ikke for kvinder. Men mine forældre har altid prioriteret uddannelse. I gymnasiet valgte jeg et computerfag, og jeg fandt ud af, at jeg var ret god til det. Vi lærte ikke at programmere rigtigt, men fik masser af teoretisk viden om datalogi. Jeg kunne godt lide at lære om programmeringslogik, men det tog mig lang tid at forstå formålet med programmering. Det var først, da jeg kom på universitetet, at jeg forstod mulighederne og potentialet i det.

Sp: Hvilke muligheder troede du, en STEM-karriere kunne give dig?

I det meste af mit liv var jeg fokuseret på ideen om, at kvinder skal være økonomisk uafhængige. Der, hvor jeg voksede op, fik kvinder ikke den respekt, der havde krav på, fordi de ikke var økonomisk uafhængige. Jeg vidste, at det ikke var, fordi de manglede potentiale. De var afhængige af andre, fordi de ikke havde adgang til den rigtige information eller havde haft de rigtige muligheder.

Det samme gælder for at vælge et teknisk felt. Uanset, hvilken form for programmering du arbejder med, kan du bruge det i marketing, økonomi eller processer inden for andre områder.

Sp: Da du blev færdig på universitetet, blev du ansat hos SiriusXM som datatekniker. Hvilke typer projekter arbejdede du på?

Jeg var på et praktikophold hos SiriusXM og blev derefter tilbudt et fuldtidsjob hos dem. Jeg takkede ja til tilbuddet, fordi det ville give mig muligheden for at arbejde sammen med fantastiske mennesker i en fantastisk branche og også prøve at bo i New York. Jeg kom på et team, der arbejdede med dataarkitektur og business intelligence. Vi designede mange workflows og ETL-processer (Extraction Transfer Load). Jeg løste en masse support-tickets og anmodninger om dataadgang og lavede mange datamodeller. På det tidspunkt programmerede jeg mest i R, Java og SQL (Structured Query Language).

Sp: Hvad er Society of Women Coders?

SOWCoders er en nonprofitorganisation, der giver unge piger fra udviklingslande og andre fattige samfund kompetencer inden for it-teknologi og programmering. Vi har allerede uddannet over 4.000 piger fra 57 lande, lanceret vores egen undervisningsplatform og startet flere virksomhedsprogrammer for medarbejderinddragelse i flere lande i Nordamerika, Latinamerika, Afrika og Asien. Vi har indgået et samarbejde med kendte organisationer som Malala Fund, American Embassy, de statslige myndigheder i Belize, Liberty Latin America, Liberty Foundation Puerto Rico, Google, Deloitte, Wework, WITNY og MOGUL, der hjælper os med at formidle vores uddannelse. Vi arbejder i øjeblikket på at udvide vores kapacitet til 100.000 studerende inden 2025.

Sp: Hvad adskiller Society of Women Coders sig fra andre programmer?

Vores løsning er ganske unik, fordi vores uddannelse tager 5 måneder med LIVE-undervisning og oversat materiale med unge piger som modtagergruppe. Vi ansætter et lokalt supportteam og tilbyder obligatoriske mentorforløb for at sikre et godt undervisningsmiljø. Vi uddanner vores egne lærere og tilbyder uformel lederuddannelse til vores gamle elever, så de kan give undervisning i deres lokalsamfund. Vi åbner op for en verden af ubegrænsede muligheder for disse piger. De bliver inspireret til at starte en STEAM-karriere og lærer at bruge en computer. Vores mål er at give dem relevante kompetencer, så de kan blive en del af den globaliserede økonomi, uanset hvor i verden de bor.

Sp: Hvordan startede Society of Women Coders?

Da jeg arbejdede hos SiriusXM, mødte jeg Fara, der kom fra Haiti. På det tidspunkt var hun og jeg de to eneste kvinder i vores team. Vi begyndte at spise frokost med de andre kvinder i virksomheden, så vi kunne lære dem at kende. Det, der startede som frokostaftaler, udviklede sig langsomt til udveksling af erfaringer fra vores vej til en stilling i en amerikansk virksomhed og samtaler om den tragiske mangel på vilje i vores hjemlande til at give piger mulighed for at blive økonomisk uafhængige. Vores fælles forargelse over denne situation og vores gensidige ønske om forandring førte til dannelsen af SOWCoders. SOWCoders blev et udtryk for det, vi burde havde haft, da vi voksede op i Port-au-Prince eller Bharatpur eller hvor vi end kommer fra.  Nu det var lykkedes for os, ønskede vi at hjælpe andre. Og den eneste viden, vi havde, drejede sig om programmering.

At se organisationer som Girls Who Code, der er lykkedes med at gøre så mange gode ting i Nordamerika, har inspireret os til at starte noget lignende, blot med et særligt fokus på fattige og udsatte samfund i udviklingslande. Så Fara og jeg sammensatte et undervisningspensum og begyndte at rejse rundt. Jeg brugte alle mine ferier og mine opsparede penge til at rejse til disse lande og holde workshops i programmering.

Så fik vi pludselig denne mulighed for at indgå et samarbejde med myndighederne i Belize. De tilbød os at være vært for en workshop for omkring 200 piger i Belize City og Belmopan. Derefter gjorde vi det samme i Haiti, Afghanistan, Kasakhstan, Kenya, Zambia og et par andre lande.

Sp: Da du startede, var der så en mentor i dit liv eller karriere, du kunne støtte dig til?

Rektoren på mit gamle universitet, Laura Haas, har altid støttet os rigtig meget i det arbejde, vi lavede. Sruta Vootukuru, der sidder i vores bestyrelse, har også været en enestående mentor for mig. 

Et af de vigtigste råd, mine mentorer har givet mig, er, at en nonprofitorganisation også er en forretning. Folk fokuserer først og fremmest på dit gode hjerte, men du skal også have et solidt økonomisk fundament og nogle klart definerede mål. At forstå, at jeg skal drive Society of Women Coders som en virksomhed, er noget, jeg lærte efterhånden.

Sp: Hvilken indvirkning håber du, at Society of Women Coders vil have på piger inden for it-teknologi?

Vi har efterhånden eksisteret i næsten fem år. Vores gruppe af gamle elever vokser konstant. Vi forsøger at skabe forskellige muligheder for dem og afholder månedlige events. Events for gamle elever foregår online, så piger fra rundt omkring i verden kan mødes på den måde. Alle har det sjovt, og der opstår nye venskaber. Det er et søsterskab af piger, der om 10 år vil være førende forskere, ingeniører og virksomhedsledere. Mit håb er, at de en dag vil mødes og sige: "Vi fik hjælp til at komme hertil, og nu er det vores tur til at hjælpe andre."